SEO – også kendt som søgemaskineoptimering – dækker over selve arbejdet med at optimere en hjemmeside med henblik på at blive mere synlig i søgeresultaterne. Formålet med SEO er nemlig at “please” søgemaskinerne som fx Google, og på den måde komme til at rangere højere på relevante søgeord end sine konkurrenter. I bund og grund handler det om at skabe mere organisk trafik til din hjemmeside. Det gør du bl.a. ved at gøre din hjemmeside mere relevant i forhold til din målgruppe, så du får en bedre placering i søgeresultaterne i forhold til dine konkurrenter.
For at få mest ud af arbejdet med SEO er det vigtigt at forstå, at søgemaskineoptimering er en løsning, som kræver løbende arbejde over en længere periode. Du skal justere, ændre og analysere dit indhold mange gange for at ramme rigtigt. Arbejdet med SEO slutter med andre ord aldrig. Det kræver nemlig løbende arbejde at kunne beholde sin plads i søgeresultaterne. Det handler om at have de rette nøgleord samt at have et formål med den trafik, der kommer ind – og det kan sagtens ændre sig med tiden.
Skaffer du en masse trafik til din hjemmeside, men mangler et formål med al den trafik der kommer? Hvad skal du så bruge trafikken til? Det er vigtigt at have et formål med din trafik og tilrettelægge hvordan du vil anvende den.
Hvordan vil du bruge din trafik?
SEO kan være en jungle at finde rundt i, især hvis du ikke har en plan for din onpage søgemaskineoptimering. Skal dine besøgende sendes videre til en købsside, eller skal dit indhold bare være informativt og dermed ikke lede kunden videre til konvertering eller salg?
Der er også stor forskel på om du er en stor virksomhed eller om du er lille. Der vil altid være forskellige formål med trafik alt afhængig af, hvilken virksomhed man er. Selvom du er en virksomhed der ønsker salg, så er du ikke nødsaget til at skulle sælge noget på den side, som du ønsker trafik til. Man kan med fordel anvende informative sider, som et led i en salgstragt. Skaber du værdi gennem disse sider, har du mulighed for at lede dine besøgende hen til andre sider på dit website, der potentielt kan ende i et salg.
SEO skal først anvendes, når du har skitseret formålet og planen ved brug af det. Når du har fastslået målgruppen kan du dernæst begynde på en søgeordsanalyse for at undersøge, hvilke søgeord dine kunder bruger. En søgeordsanalyse giver dig ikke kun indsigt i, hvilke ord der bruges, det giver dig også en indsigt i selve adfærden for søgningen. Efter søgeordsanalysen laves en SEO-strategi, hvorfra man kan begynde at implementere sin tiltag på hjemmesiden.
Linkbuilding
Noget af det vigtigste inden for arbejdet med SEO er linkbuilding. Kort fortalt er linkbuilding, når din hjemmeside bliver linket til fra en anden hjemmeside. Det kan være en person på Facebook, som har haft en god oplevelse med din virksomhed (Earned Links), eller at en blogger nævner din virksomhed på sin blog (Acquired Links). Det er ekstern linkbuilding.
Intern linkbuilding er links, som er bygget op på din egen hjemmeside, fx når der linkes fra én side til en anden. Både intern og ekstern linkbuilding er en vigtig del inden for arbejdet med SEO. Intern linkbuilding bidrager bl.a. til en bedre struktur på siden, mens ekstern linkbuilding bl.a. giver autoritet til din hjemmeside.
Ved at have en hjemmeside. der er SEO optimeret kan websitet bidrage til en øget synlighed, og potentielt vækst. SEO er et fundamentalt element i den digitale verden, og har en stor andel i, at man kan opnå succes. Det nytter ikke noget at have det bedste produkt i branchen, hvis ikke det er synligt for andre.
Få et gratis SEO-tjek her