Har din virksomhed en (effektiv) digital strategi?

Din virksomhed har helt sikkert en strategi, men har den også en digital strategi?

Digi-hvad?

Den digitale strategi skal fungere som en forlængende arm for virksomhedens overordnede strategi. Det er den, der sikrer succesfuld implementering af hovedstrategien i den digitale verden.

En strategi er din vej mod fremtiden. En plan, et kompas, en kurs mod destinationen du har sat. Det samme princip gælder også når vi snakker en digital strategi. Det skal flytte noget, fra hvad man gør nu, til hvad man gør i fremtiden. En digital strategi betyder man har tilrettelagt en tilgang til måden man agerer, kommunikerer og arbejder på.

Både opbygning og eksekvering af en digital strategi involverer mange forskellige valg – og fravalg. Hvilke platforme skal ens brand være tilstede på, og hvordan skal man brande sig? Der er mange spørgsmål, og mindst lige så mange svar, men en ting kan man være sikker på: Den digitale strategi skal matche den overordnede strategi og tilføje ekstra værdi til virksomheden, og deres kunder.

 

Hvilke platforme vil du fokusere på?

De forretningsmæssige mål og visioner er centrale for virksomhedens hovedstrategi – derfor også for den digitale strategi. Implementeringen af en digital strategi omhandler også så meget andet. Det er brandet, organisationen og din målgruppes behov.

En vigtig proces i at forme den digitale strategi er valget af de platforme man vil operere på. En virksomheds tilstedeværelse (og succes) i den digitale verden skal ikke være på baggrund af at være på alle platforme – men de rigtige.

Kend din målgruppe – Få mere ud af budgettet

Har du visionerne og en hovedstrategi, så er vi gode til at forme din digitale strategi og derefter eksekvere den.

En digital strategi indebærer en række værktøjer, der giver din virksomheds brand forudsætningerne for at kunne performe på bedst mulig måde. Content marketing gennem sociale medier som f.eks. Facebook, LinkedIn, og instagram vil være de platforme der skal cementere virksomhedens position i den digitale verden. Første skridt handler om at få afdækket og segmenteret målgruppen, for derved at kunne kommunikere målrettet. Digitale medier giver mange muligheder for 1:1 kommunikation – men det kræver naturligvis man er klar over hvem man taler til.

Gennem analyser og indblik i din virksomhed laver vi en segmentering af din målgruppe således at man ikke spilder tid, penge og kræfter på den forkerte målgruppe. Kunsten i at segmentere er at målgruppens størrelse hverken er for bred, eller for smal.

De rigtige værktøjer giver de bedste forudsætninger og resultater

For at kunne behandle og anvende data er det en nødvendighed at gøre brug af de mange værktøjer, der er tilgængelig, når vi taler en digital strategi. Annoncering/markedsføringsværktøjer som sociale medier, Google Ads, SEO, og E-mail markedsføring er med til at nå ud til – samt at kommunikere med sin udvalgte målgruppe. De mange analyseværktøjer giver mulighed for en bred indsamling af data således du løbende kan vurdere effekten og tilpasse indsatsen for at maksimere udbyttet.

Analyseredskaber som f.eks. Google Analytics, Searchmetrics, og Facebook Business Manager er med til at give et tydeligt billede af trafik og interaktion med din hjemmeside, indhold og søgeord. Redskaber som disse skal være med til at kunne træffe de rigtige beslutninger, gennem indsamlet data.

 

Design er et centralt element i den digitale strategi

Design bidrager til at give et homogent billede af din virksomhed. Skal der ændres i den visuelle identitet, og være en sammenhængskraft mellem virksomhed og produkt? Design er et centralt element i den digitale strategi, og bindeledet mellem budskab og modtager. Design skal være med til at give en bestemt (og ønsket) effekt hos din modtager når du sender dit budskab ud.

Der kan være bump på vejen, også selvom man bruger de rigtige værktøjer, og har de bedste forudsætninger. Det nytter ikke noget at afvige fra den nuværende måde at gøre tingene på, hvis der er tale om få tilfælde. Ofte skal man bare skrue lidt her og der, for at få det ønsket resultat. Har man en webshop som får en masse besøgende, men mange af de besøgende forlader siden tæt på betalingssiden er det kunderejsen du skal analysere. Måske skal du splitteste din CTA (call to action) og se om en anden farve, eller måske størrelsen på knappen virker bedre. Selv små ændringer i konverteringsraten kan have en stor påvirkning på bundlinjen.

Sæt en digital kurs

Om din virksomhed skal mod nord, syd, øst eller vest, så giver en digital strategi din virksomhed kompasset, som navigerer den i den rigtige retning, nemlig mod succes. For os handler det om, at give din virksomhed forudsætningerne for at klare sig bedst muligt. Det gør vi gennem forståelse af adfærd for jeres målgruppe, og det gør vi ved at bruge de rigtige værktøjer.

Vi udarbejder en digital strategi, der omfatter et sammenspil med den overordnet strategi – som i sidste ende bunder ud i, at man har en plan og en kurs mod succes i den digitale verden.

Skal vi hjælpe dig i gang eller videre – så kontakt os her