Medlemsblad for Kolonihaveforbundet

Nyt udtryk på havemagasin til 40.000 medlemmer

Den første danske kolonihave blev anlagt i 1814, men den egentlige danske kolonihavebevægelse startede i 1884, da den senere landstingsmand Jørgen Berthelsen oprettede arbejderhaverne lige her i Aalborg.

Stor græsrodsbevægelse

I dag rummer Kolonihaveforbundet 400 haveforeninger og 40.000 medlemmer. Foreningen arbejder for, at alle skal have mulighed for at mærke græs mellem tæerne, dyrke jorden og finde glæde i havearbejde og fællesskab. Desuden udgiver de et flot trykt magasin.

Inspirerende havestof…

Ambitionen med Havebladet er, at holde forbundets mange medlemmer ajour på sæsonens udfordringer og muligheder i haven samt inspirere med nye ideer og tips. Desuden holdes medlemmerne opdaterede på politiske udfordringer fra et kolonihaveperspektiv.

… i frisk indpakning

Vi har haft fornøjelsen af, at give Havebladet en opdatering på stil og design, så det matcher tidsånden og de forventninger, der stilles til et inspirerende magasin. Desuden står vi løbende for opsætning og produktion af bladet.

Skal vi også producere for dig?

Vil du flytte dig selv og din virksomhed? Foreningsliv og medlemsmagasiner er solide grundpiller i dansk kultur. Trænger jeres medlemsblad til et en opdatering, så er vi klar på opgaven. Det samme gælder naturligvis, hvis du udgiver et kundemagasin. Kontakt os og lad os få en snak om mulighederne.