Når faglig stolthed fører til ulydighed!
Hvis bare vores AD’er, Johnny Pedersen kunne have lagt det til side der, havde alle været glade. Men det der logo… blev ved med at spøge. Et problem, der voksede for ham, i takt med at han fik stillet sigtekornet helt skarpt på det visuelle univers på det nye website. Hver gang han kiggede på logoet, fik han uro i aftrækkerfingeren. Johnny forklarer selv:
”Selvfølgelig er det vores mål at løse den opgave, som kunden stiller os – men i min optik inkluderer det også at udfordre og skubbe til rammerne, hvis det er dét, der skal til for at skabe fremdrift og udvikling. Vores opgave er ikke nødvendigvis at gøre, hvad der bliver sagt – men at identificere, afdække og løse den faktiske udfordring, der ligger niveauet under opgaven.”
Nu er det jo sådan med ulydighed, at hvis man får at vide, at noget er forbudt… så bliver det bare endnu mere spændende og tiltrækkende.
Derfor kunne han ikke holde fingrene fra den forbudte frugt – og gav logoet et heftigt brush-up, der fik det til at svinge i takt med både tidsånden… og det gennemgående visuelle udtryk på det nye website.