Giv agt / attention!
En marketingskampagne med militære referencer og masser af hotte camou-chicks med store batterier og tungt artilleri ramte som et varmesøgende missil lige i maveregionen på den drengerøv, som selv de mest kultiverede mænd gemmer under jakkesættet.
Ofte skal et markedsføringstiltag passe ind i en større strategi, matche et allerede defineret visuelt udtryk, være i tråd med en virksomhedskultur eller på anden vis eksekveres inden for nogle relativt veldefinerede rammer. Det giver god mening – da ingen har brug for tiltag, der peger i alle mulige forskellige retninger.
Alligevel kan det være befriende, når en kunde beder os starte fra ground zero. Det gjorde Thomas Rasmussen, da han kiggede forbi og sagde:
”Jeg vil gerne sælge fyrværkeri. Kan I ikke bare klare resten? Jeg kan godt lide camouflage”
Det kunne vi godt. Faktisk gemte det ene ord (resten) på en større pakke: brand, identitet, budskaber, navngivning af produkter, emballagedesign, rådgivning i forhold til forhandlere og distribution samt meget mere.