Pas på dit website

Blog: Dan Dencker Frederiksen

Lider dit website af omsorgssvigt?

– noget om kærlighed

Dit website er hjertet i din kommunikation til kunder og forretningsforbindelser. Det er landingsbane for alle dine marketingstiltag på sociale medier og diverse andre platforme – og det er her, at du hele tiden har mulighed for at være nærværende og aktuel for dine kunder.

Et velfungerende website er en ambassadør, der arbejder for din virksomhed 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. En der altid er klar til at fortælle om jeres nyheder, kompetencer, produkter, referencer – og klar til at formidle et salg eller en kontakt. Derfor skal det plejes og udvikles.

Kærlig omsorg er vigtig

Statistikken er ikke helt enslydende, men på verdensplan skønnes det, at mellem 85 og 93 procent af alle beslutninger om køb af produkter eller serviceydelser starter med en websøgning.

I dag er alle naturligvis klar over, at det er vigtigt at have et website, men mange ser det fejlagtigt som en form for engangsinvestering. Derfor lider en del websites af omsorgssvigt. Et website, der ikke bliver vedligeholdt, så det bevarer slagkraft, vitalitet og aktualitet, er bedre end ingenting… men ikke meget bedre. Desuden er der sikkerheden, som også kræver rettidig omhu.

Forestil dig at din bil eller cykel skulle yde sit bedste alle døgnets timer. Det vil kræve en del dækudskiftninger, olieskift og smørelse – og der vil sikkert dukke nogle uforudsete reparationer op. Hvis du har brugt penge på en dyr bil eller cykel, vil du nok også sørge for, at den bliver vedligeholdt. Derfor skal der naturligvis også sættes resurser af til sliddele og kærlig service til dit website.

Udvikling

Desuden giver teknologien hele tiden nye muligheder for at få mere ud af dit website – især i forhold til samspillet med kampagner på sociale medier og andre fronter. Ofte kan en meget lille justering eller opdatering skabe en effektiv integration med dine andre udtryksformer. Stor effekt for små midler.

 

Love for sale

Hvis du føler, at vedligeholdelse og udvikling af dit website er svær at få tid til i en travl hverdag, er du ikke anderledes end de fleste erhvervsdrivende. Grundlæggende er det smart at bruge mest tid og energi på sine kernekompetencer og produkter og lade andre tage sig af det, man ikke er selv får gjort. Har du ikke kompetencerne in-house, er der kærlighed til salg. Fordelen ved at vælge den sidste løsning er, at du kan få de skarpeste hoveder på de enkelte opgaver – og kun betale deres reelle timeforbrug.

Sov trygt – med en serviceaftale

Hos Novagraf har vi eksperterne på webudvikling, sikkerhed, SEO, foto, tekstforfatning og alt det der andet, der skal til for at dit website er topaktuelt i dag… og i morgen. Vi tilbyder serviceaftaler, der kan gøre en forskel, både for dit website… og din nattesøvn.

Kontakt os, hvis du vil have en uforpligtende snak om kærlig service eller udvikling af jeres website.