Geoblokering: åbning af e-handelen i EU

Fra d. 3. december træder EU's nye regler omkring Geoblocking i kraft - og disse regler er lavet for at åbne for e-handel på tværs af EU-landene. Har du styr på reglerne?

Blog: Dan Dencker Frederiksen
De nye regler i korte træk

De ny regler betyder, at fremover må du ikke forskelsbehandle dine brugere baseret på nationalitet, bopæl eller hjemsted. Det sætter derfor nye regler for hvad du må og IKKE må, når de nye regler træder i kraft. Vi har listet de 6 vigtigste ting, som du bør være opmærksom på, hvis du har med e-handel at gøre.

6 ting, som du bør være opmærksom på:

1.
Du må ikke omdirigere en bruger på din webshop til et andet sprog, uden at de har accepteret/givet samtykke hertil. Dvs. en fransk bruger skal kunne agere rundt på det danske site, hvis dette ønskes af brugeren.

2.
Hvis du tilbyder bestemte betalingsmetoder i et land, så skal du også tilbyde dem til resten. Alle kunder skal have samme vilkår når de handler på dit site. Det betyder ikke at du skal tilbyde eller acceptere alle korttyper, blot de samme uanset land.

3.
Du må ikke blokere brugere fra bestemte EU-lande, så de ikke har muligheden for at købe dit produkt. Hvis du sælger dine varer til forbrugerne i Danmark, så må du ikke nægte forbrugerne i andre lande at købe dine produkter.

4.
Du skal tilbyde EU-borgere samme betingelser for køb, som du tilbyder dine lokale kunder.

5.
Selvom det ikke bliver et krav, at du skal levere til alle EU-lande, skal alle lande stadig have muligheden for at købe dit produkt. En god ide for at opretholde god kundeservice bør være at opdatere dine leveringsaftaler, så du fremadrettet kan levere til hele EU. Du må stadig gerne differentiere dine leveringsomkostninger baseret på, hvilket land der skal leveres i. Så skal du sende en pakke til Rom, er det selvfølgelig dyrere end, hvis den skal sendes til Aalborg – og du må gerne tilpasse derefter. Vi anbefaler at du får en aftale op at køre med dine leveringspartnere.

6.
Når brugerne kommer til dit sites checkout-flow, skal de kunne indtaste EU-adresser. På den måde kan kunder købe i din shop, uanset deres placering i EU.

 

Hvis din site opfylder kravene for disse forskellige ændringer, kan du føle dig rolig og sikker. Hvis ikke, så er det snart på tide at få lavet nogle ændringer.

Enkelte tjenesteydelser er undtaget fra de nye regler, fx software, e-bøger og onlinespil. Læs mere om den nye lov her

Hvis du har svært ved at gennemskue disse nye regler, har vi her lavet en lille huskeliste til, hvad din webshop SKAL kunne som minimum for at leve op til den nye lovgivning.

1.
Der skal kunne tastes EU adresser i dit checkout-flow.

2.
Fjerne den automatiske omdirigering til specifikikke sprog/lande. Du kan dog omdirigere brugerne, når de har givet samtykke hertil.

3.
Sikrer dig at alle EU-borgere kan betale med de betalingsløsninger, som du tilbyder i dag uanset land.

4.
Alle EU-borgere skal have muligheden for at modtage prisen fra din danske shop, selvom de ikke bor i Danmark – og din shop skal kunne håndtere ordrer som disse.

Hvis du ønsker mere info så har Europa-Kommissionen lavet en udførlig Q&A, hvor du kan læse omkring alt dette.

Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at kontakte mig – og få en snak om emnet.