Content marketing strategi

Vi giver dig 6 trin til at opbygge en knivskarp content marketing strategi

Blog: Dan Dencker Frederiksen
Content marketing er populært som aldrig før.

I stedet for at gøre din virksomhed synlig gennem traditionel markedsføring, der arbejder med push-strategier, kan content marketing fange kundernes opmærksomhed ved hjælp af godt og relevant indhold. Indholdet skal være interessant og være værdiskabende for modtageren, så de kommer igen – helt af sig selv! Content marketing skal derfor være inspirerende og motiverende fremfor forstyrrende og støjende, som eksempelvis annoncer med larmende salgsbudskaber ofte kan være.

"Mange virksomheder bruger i dag content marketing, men ganske få helt uden at lægge en strategi for deres indsats. Nedenfor finder du derfor en 6-trins guide, til de første spadestik til at lægge en god Content-strategi, som er med til at sikre, at indholdet er relevant for modtagerne"

Dan Dencker Frederiksen, bureauchef hos Novagraf A/S

Trin 1

Formålet

I det første trin er det vigtigt at definere formålet med content-indsatsen.

Hvorfor skal din virksomhed benytte sig af content marketing? Er det f.eks. for at…

• Skabe en øget synlighed?
• Øge kundeloyaliteten?
• Yde en bedre service?
• Styrke jeres brand?
• Øge salget?

Når formålet er på plads kan du definere de mål, som skal nås for at indsatsen er en succes.

Trin 2

Målgruppen

Det næste trin i guiden er fastlæggelse af målgruppen.

Det er nemlig nødvendigt at kende målgruppens behov og præferencer, for at kunne identificere den type indhold, som netop interesserer dem.

Der findes en række forskellige værktøjer, som du kan bruge til at definere din målgruppe. En af dem er Google Analytics, hvor du bl.a. finder information omkring din målgruppes køn, alder, land og adfærd på dit website.

Et andet værktøj du med fordel kan bruge til at definere målgruppen, er jeres kundeservice eller salgsafdeling. De har højst sandsynlig en række oplysninger liggende omkring jeres nuværende kunder og ved derfor hvad de efterspørger.

Trin 3

Platforme

Det tredje trin er valget af platforme til at sprede det content, der er skabt.

Her vil det være en god idé at vælge de platforme, hvor jeres målgruppe er til stede

Det kan godt være de er stede mere end ét sted, men så husk at der kan godt være forskel på de forskellige platforme f.eks. Facebook og LinkedIn. Det er derfor nødvendigt at skelne imellem det indhold, der bliver delt på disse platforme.

Trin 4

Planlægning

I det fjerde trin skal der laves en plan over det indhold og de platforme, det skal distribueres på.

Dette kaldes en content-plan, der giver dig overblik over jeres indsats den kommende tid.

Content-planen indeholder alt fra ugedag, emner, mål til evaluering af indsatsen. Gør det til en vane at følge planen slavisk. Opsæt evt. reminders således der altid er fokus på content-planen.

Trin 5

Find din stemme

Det femte trin handler om at finde jeres stemme.

Hvordan skal I tale til jeres publikum? Det er vigtigt at modtagerne kan forstå det content i deler ellers giver det ikke nogen mening at dele det.

Det handler om at finde en balance imellem formelt og uformelt, og på den måde skabe en personlig relation til dine kunder. Så sørg for at skriv i et sprog, som målgruppen forstår og derfor ikke føler sig dumme, ellers er de smuttet!

Et godt værktøj du kan bruge til at finde din virksomheds stemme er eksempelvis ved at skrive 3 ord ned, der beskriver jeres virksomhed, og få gerne flere i virksomheden til at gøre det samme. Undersøg efterfølgende om ordene stemmer overens med de værdier, som virksomheden har? Og opfattes virksomheden på samme måde i hele organisationen?

Do’s and dont’s

01.
Undgå bandeord (eller brug det en sjælden gang til at understrege en pointe)

02.
Dagligdagens sprog virker godt og giver dine tekster personlighed

03.
Undgå stavefejl, da dette opfattes som sjusk og du bliver ikke taget seriøs!

04.
Brug humor, da det sætter følelser i gang hos modtageren og følelser får ofte folk til at interagere

Trin 6

Effektmåling

Det sidste trin i guiden handler om effektmåling – muligvis den vigtigste del.

Det er vigtigt at du løbende foretager en analyse af jeres indsats, således du ved hvilket content, der skaber de bedste resultater.

Det kunne f.eks. være trafiktal, antal likes og delinger på de sociale medier eller tilmelding af nyhedsbrev.

Skal du også igang?
Har du brug for hjælp til at lægge jeres content marketing strategi. Så send mig gerne en mail på dan@novagraf.dk